Sønderjysk AmatørSymfoniOrkester
(SASO)
50 års-jubilæum
I forbindelse med 50
års-jubilæet har Knud Erik Guld (KEG), medlem af orkestrets bestyrelse,
kontaktet to af orkestrets medlemmer gennem mange år* for
bl.a. at spørge, hvordan det hele begyndte, - hvordan SASO blev til!
HS:
Det begyndte
med glæde over musikken; glæden over
at spille et instrument; glæden over at spille sammen med andre.
JPS: Og helt konkret begyndte
det med et læserbrev, som lærer Chr. Jensen bragte i den sønderjyske dagspresse
lige efter nytår 1963. – ”Julen, gavernes tid er forbi for denne gang. Den
største af alle gaver, der blev givet i år, fik vi sønderjyder vistnok. Vi fik Sønderjyllands
Symfoniorkester som fast institution”. - Sådan indledes læserbrevet, hvis
ærinde var at bringe ideen om at danne et amatørsymfoniorkester, - et udspil,
der skulle vise sig at sætte en udvikling i gang, der skete hurtigere og var
større, end nogen havde forestillet sig.
Også det store opland,
som SASO altid har haft, blev omtalt i læserbrevet: ”Grænsen mod nord skal ikke
absolut være den gamle Kongeå-grænse. Sydpå er der ingen grænse for landsmænd”.
Reaktionerne på Chr.
Jensens udspil var mange og positive, og søndag den 17. februar 1963 kl.14.30
mødtes så på Vojens Ungdomsskole 33 musikinteresserede amatører for at stifte
vort orkester. Ved første
prøve den 12. marts var mødt 53, ved prøven den 7. april var vi 55. 7. maj
var orkestret vokset til 63. - Vojens Ungdomsskole, der havde tilbudt at lægge
rum til et evt. orkester, kunne nu ikke mere rumme de mange fremmødte, og det
blev besluttet at henlægge prøverne til jernbanehotellet i Over Jerstal.
HS: Jeg husker min fars begejstring. Han, K.
H. Riis-Vestergaard, var med fra starten. Som trompetist er man nødt til at
spille sammen med nogen for at det giver mening. Hér var muligheden for ”den
store musik”. – Og min mand, Peter Seeberg, violin, blev naturligvis opfordret
til at være med, så snart vi flyttede tilbage til landsdelen i 1968.
KEG:
Hvordan reagerede omverdenen på
en så eksplosiv udvikling, - og var der helt fra begyndelsen tænkt på noget så
vigtigt som en dirigent for orkestret?
JPS: Chr. Jensen havde, allerede
inden læserbrevet blev skrevet, været i kontakt med dirigenten for Slesvigske
Fodregiments Musikkorps, Bue Lund Nielsen, der de følgende 30 år skulle vise
sig også at blive dirigent for Sønderjysk Amatørsymfoniorkester – ”en af vor
landsdels dygtigste dirigenter har givet tilsagn om at overtage den musikalske
ledelse!”, som Chr. Jensen udtrykker det.
Og fra mange sider blev
man hurtigt opmærksom på, at der var kommet et nyt stort orkester til det
sønderjyske. – Eksempelvis kan man 7. juni i POLITIKEN i en stort opsat artikel
læse følgende: ”En gang om måneden er den lille landsby Over Jerstal en slags
kulturcenter for hele det sydlige Jylland. Det sker, når Sønderjysk
Amatørsymfoniorkester besætter hotellet og lader tonevældet blande sig med
togbulderet. . . . . .en strøm af biler kommer hver prøveaften ad landevejen
viden fra. - De nordligste musikere kommer fra Herning. De sydligste fra
Tønder, Kruså og Sønderborg”.
De mange år, som Bue Lund
Nielsen stod i spidsen for orkestret er i sig selv bemærkelsesværdigt! Vi, der
kender orkestret indefra, ved, hvilken helt afgørende betydning han har haft
for SASO. Hans faglige dygtighed og hans gode evne til at arbejde med amatører
er almindelig kendt. Langt mindre synlig var hans idealistiske holdning over for en lang
række praktiske gøremål i forbindelse med orkestrets daglige drift. Selv de,
der stod Bue nærmest i orkesterarbejdet, kunne blive ved med at overraskes, når
man fandt ud af, hvor tit en praktisk opgave i al stilhed blev løst af vores
dirigent – uden småligt hensyn til forbrug af tid eller egne midler.
KEG: Kom SASO så også ud af
øvelokalet, - spillede man koncerter?
HS: Når netop GRÆNSEKORENE medvirker ved
jubilæumskoncerten i dag er der noget symbolsk i det, for SASOs første offentlige
optræden var ved GRÆNSEKORENES 10 års jubilæums-stævne i 1964.
JPS:
Et tilbageblik viser, at Sønderjysk
har haft et bredt virkefelt og der har
været en lang række højdepunkter. Orkestret har gennem årene samarbejdet med
mange kor og med mange solister, både dygtige amatører og professionelle. – En
samarbejdspartner, som vi har spillet sammen med ved en række koncerter, er ”Sønderjysk
Kor” under ledelse af Mogens Mølskov. – M.h.t. orkesterkoncerter og
medvirken i andre arrangementer af forskellig karakter er det ikke muligt i
kort form at sige noget bare nogenlunde udtømmende, når man her ved den runde
fødselsdag kigger tilbage. SASO har oplevet meget i løbet af de 50 år og har
forhåbentlig også givet vores publikum mange gode oplevelser.
HS: Længe før end jeg fik mulighed for at
spille med, var jeg naturligvis blandt tilhørerne ved SASOs koncerter. Jeg
husker specielt en Røde Kors-koncert på Bregnsbjergskolen i Vojens, hvor Dronning
Ingrid var til stede. Det var noget helt særligt på grund af den kongelige
tilstedeværelse. – Men også sommer-koncerten på Mandø var helt speciel. SASO
er, til dato, det eneste Symfoniorkester, der har givet koncert dér. –Endelig
som musiker i SASO spillede jeg selv med til Bryllupskoncerten i Ballum Multihus
i anledning af brylluppet på Schanckenborg mellem Prins Joachim og Princesse Marie.
Dér, i Ballum, genoptog vi
efterfølgende Nytårskoncerterne, som i en periode havde ligget stille.
KEG: Nytårskoncerter havde der altså været
tidligere?
HS: Ja-vist! Den første fandt sted i 1991,
i Harmoniens Sal i Haderslev, hvor St. Georgsgilderne
stod bag det festlige arrangement med Lise Nees og Kenneth Ørsøe som et dejligt
operettepar.
Succes’en blev gentaget i 1992 og
også spillet i Jelshallen, hvor et foreningssamarbejde stod bag.
Nytåsrskoncerterne fortsatte med
succes i 1993, 1994 og 1995 med skiftende solister.
Så tog bestyrelsen en dristig
beslutning: nytårskoncerten 1996 skal spilles i Sønderjyllandshallen!! – med Per
Nielsen som solist.
Hele SASOs kassebeholdning
blev satset, for dén hal er dyr at leje; - og så
gik et stort PR-arbejde i gang for at sikre publikumsinteressen.
Det blev en stor koncert på mange
måder: stort program, stor solist, stort publikum (fyldt Sønderjyllandshal) og
store smil! (– også da kassen var gjort op!).
De følgende tre år blev succes’en
gentaget samme sted. Derefter anbragte det professionelle symfoniorkester én af
deres nytårskoncerter dér. Dét mente SASO sig ikke i stand til at hamle op med,
så nytårskoncerterne gled ud i nogle år.
KEG: I SASO ses der tydeligt en stor
alders-spredning. Har det altid været sådan?
HS: .Faktisk: ja. Næsten samtidig med
SASOs oprettelse opstod der Musikskoler flere steder i landsdelen. Eleverne
derfra fik SASO glæde af i løbet af nogle år.
I SASOs formålsparagraf har de unge
musikelever en plads, idet SASO ser det som sin opgave at invitere dem til at
spille med, når de er blevet dygtige nok.
Mange talentfulde unge musikere har
taget mod tilbuddet og har gjort deres første orkester-erfaringer i SASO, før
de fortsatte på konservatorierne.
Jeg har lyst at nævne en lille
episode, som viser Bue’s hjerte for de helt unge. ”Lille J” var vel 11 år, da
han begyndte i SASO.
Efter den første aften stod han bøjet
over sin violinkasse og pakkede sammen, mens tårerne løb ned ad næsen og
dryppede lige ned i kassen. Et snøft kaldte på koncertmesterens opmærksomhed.
”Lille J” syntes, det havde været ALT for svært at følge med!
Straks tog Bue hjem og skrev en
forenklet stemme til ham. Derved bevarede ”Lille J” modet og blev senere en af
”de musikstuderende”!
KEG: Når man hører jer fortælle
om ”fødselsdagsbarnet”, så får man det indtryk, at først og fremmest to
personer – Chr. Jensen og Bue Lund Nielsen – er årsag til, at Sønderjysk Amatørsymfoniorkester
kom til verden og blev et meget levedygtigt orkester. Og de to meget vigtige
personer i SASO´s historie har I jo været meget tæt på!?
HS: Ja, Chr.Jensen kendte jeg allerede som
barn, gennem mine forældre, og Bue Lund Nielsen lærte jeg at kende i
forbindelse med koncerterne .
JPS: Jeg arbejdede naturligvis
tæt sammen med Bue i min lange formandsperiode og kender ham godt. Det er et
bekendtskab, som jeg altid har sat og stadig sætter meget stor pris på. Jeg har
tidligere været inde på hans store betydning for SASO.
Chr. Jensen lærte jeg at
kende og fik lov at spille sammen med, allerede da jeg var ung teenager. Han
spillede en god violin, og han var fremragende og landskendt som formidler af
spillemandsmusik. – Han er født på Als, var i en lang årrække enelærer i Mejlby
nord for Rødding og senere i Rudbøl. - Gennem mange år har han spillet en stor
rolle i det sønderjyske kulturliv. Lærer Jensen, som han normalt blev kaldt,
var en kendt skikkelse i landsdelen, og det var uden tvivl en væsentlig
grund til, at hans forslag om at danne et sønderjysk landsdelsorkester fik så
positiv en modtagelse. – Tilsvarende var det medvirkende til, at mange døre let
åbnedes, når orkestret i de følgende år tog kontakt med omverdenen. Hans navn
borgede for kvaliteten.
I SASO`s ”fødselsattest
giver han udtryk for den glæde, som ”vi sønderjyder” måtte føle ved, at Sønderjyllands
Symfoniorkester blev en fast institution i vores landsdel. – Desværre oplevede
han kun i begrænset omfang, hvordan Sønderjysk gennem årene helt direkte har nydt godt
af naboskabet, når de professionelle musikere hjalp SASO som instruktører,
dirigenter eller som assistenter.
Og endnu en bemærkning
vedr. læserbrevet: Lige så naturligt det var for 50 år siden at adressere
indbydelsen til at danne et sønderjysk amatørsymfoniorkester til ”landsmænd syd
for grænsen” og interesserede ”også nord for den gamle Kongeå-grænse”, lige så
overbevist er jeg om, at Chr. Jensen ville have glædet sig over, at man i dag i
vores del af verden problemløst kan mødes til positivt musikalsk samarbejde på
tværs af nationale grænser.
*Hanne Seeberg (HS): Medlem af SASO siden 1984, fløjte, tidl. medlem af bestyrelsen,
gift med
Jørgen
P. Sørensen (JPS):
Medlem af SASO gennem alle 50 år, violin, orkestrets formand fra 1968 til 1993.
