Dirigent

bettina

Saso’s dirigent Bettina van Buren

Bettina van Buren er født i Tyskland 1985 og fik allerede som 6 årig sine første violinlektioner. Da hun var 13 år, fik hun professor Maria Egelhof i Lübeck som lærer. I Lübeck studerede hun videre og tog eksamen i instrumentalmusik og musikpædagogik. Endvidere uddannede hun sig i violin, bratsch, klaver, kammermusik, undervisning, ensembleledelse og psykologi og underviste på musikskoler sideløbende. Efter ansættelse som violinist på teatrene i Lübeck og Flensborg kom hun til Danmark som assistent i Sønderjyllands Symfoniorkester.

Det lykkedes SASO (Sønderjysk AmatørSymfoniOrkester) at få Bettina som dirigent i august 2015. Om det siger hun selv: ”Arbejdet giver mig så meget glæde, at jeg overvejer at fortsætte den del af min uddannelse, som er rettet mod amatører og amatørmusik. Arbejdet som professionel musiker giver kun mening for mig, hvis man kan skabe noget nyt, som kan begejstre folk med og for musikken. Arbejdet som leder af et amatørorkester giver en tæt kontakt med musikerne. Man møder forskellige personligheder, aldre og kulturer, men alle deler de en kærlighed til musikken.”

Bettinas naturlige og sikre musikalitet og hendes venlige og empatiske væsen gør, at det er en fornøjelse at deltage i orkesterprøverne. Altid har hun en professionel og instruktiv kommentar, som løfter og skaber glæde og flow i musikken.

Bettina er gift med Anthony van Buren, 2. solospiller i bratschgruppen i Sønderjyllands Symfoniorkester.